Damen er røget over til sin lige så Jyske veninde, Thea , så jeg chiller lidt herhjemme med Buller og sign, imens jeg nyder solen… Som Bella sagde, da hun var mindre: “Farmand, den solskin føles dejlig varm på ansigtet” Ja det gør den altså 🙂 Man lader op på en anden måde, når man sidder i solen – og der ér simpelthen så meget tryk på i øjeblikket – you guys wouldn’t believe it – og jeg kan godt se, at det begynder at sætte sine spor på mig – jeg ser ikke altid liiiiiige frisk ud, men jeg har det godt. I den sammenhæng er jeg virkelig glad for mine hudplejeprodukter for @isclinical_danmark  (jeg tør ikke tænke på,...

Til tider oplever vi ubehageligheder, at en situation er ubærlig, og at vores krop og sind reagerer voldsomt på det med enten: 1. Fight 2. Flight 3. Freeze Jeg er uden tvivl “Fight”, men det ikke så fedt, som det vi normalt associaserer med med at “kæmpe”, fordi vi sætter det i forbindelse med at kæmpe for noget.   Jeg forsvarer og passer på mig (eller dem jeg elsker ☝), ved at angribe, hvis jeg eller de bliver hårdt nok ramt. Men da jeg lever et anderledes liv nu end før – kommer det til udtryk på andre måder – end det gjorde før. På et andet tidspunkt, måske i et andet liv, kommer jeg til at gå dybere ind...

Resultatet forankres i processen – IKKE i karakteren. Jeg arbejder kontinuerligt processuelt og uden et specifikt outcome som et end product, da jeg hurtigt forstod i min egen proces til at starte med, at det var et ret ukendt landskab, som jeg færdedes i, og at målet sjældent var så værdifuldt for mig, som rejsen imod det havde været. Min ukonventionelle baggrund med manglende uddannelse har altid været et for mig utroligt sårbart punkt, og er det på mange måder fortsat. Jeg vil SÅ gerne have en uddannelse, så jeg kan sige, at jeg er “noget” – og at jeg trods alt blev til noget alligevel. Alle omkring mig bærer på SÅ flotte uddannelser, og jeg håber, at jeg en...

Det kan ikke altid være solskin og regnbuer, but that’s okay – the storms pass eventually – det hele er en del af samme proces. Jeg husker et Nintendo spil, fra da jeg var lille, “Mario brothers”, og for hver gang man lavede en level up i spillet, blev opgaverne svære – trin for trin. Jeg oplevede aldrig i selve spillet, at jeg blev bedre – for jeg blev altid mødt af et nyt level med en højere sværhedsgrad. Men jeg blev langsomt bedre til spillet – trods følelsen af modgang. Det var en vigtig lektie for mig. Jeg husker den stadig.

“Følelsen af at være lykkelig – og hamrende priviligeret” Jeg vågnede op til at Bella & Anna kravlede op i sengen og puttede sig ind under dynen til mig. Det er en dejlig følelse, når de putter deres små kroppe ind til mig, og jeg kan mærke den omsorg og beskyttelse de føler ved det. Vi lå og blundede lidt sammen alle 3 imens jeg tænkte på hvor godt undervisningen på Aarhus universitet var gået dagen før – indtil Buller åbnede døren og lukkede lyset ind, og så var det på tide at stå op. Dagens første mail var et tilbud om et samarbejde fra en platform som ville streame alle vores speakers og dagens første opkald kom 15 minutter...